Om Hellerup

Hellerup er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune. Kommunen har 74.830 indbyggere (2020). Hellerup afgrænses mod øst af Øresund og mod syd af Københavns Kommune og Østerbro, hvis nordlige del også har postnummer 2900 Hellerup. Bydelen afgrænses i nord omkring Maglemosevej, mod syd af Callisensvej, Emdrup Sø og Ryparken og mod vest af banelegemet ved Ellemosevej. Hellerup regnes blandt landets mest velhavende områder.

Øresundskysten kendetegnes ved et landskab, der fra en næsten udlignet kyst hæver sig indad i landet, gennemskåret af enkelte vandløb. Et af disse afvander Utterslev Mose og har tilløb fra syd af Rosbæk. Dette vandløb danner det omtrentlige skel mellem Ydre Østerbro, som hører under København, og Hellerup, som hører under Gentofte Kommune.

Læs evt. mere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Hellerup